Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er udtryk for manglende evne til at mestre indre og ydre konflikter. Den kan defineres som en forstyrret måde at tænke og handle på, når det gælder forholdet til mad, krop og vægt.

Der skelnes mellem forskellige former for spiseforstyrrelser:
Anorexia nervosa - Anorexi - nervøs spise-vægring
Bulimia nervosa - Bulimi - nervøs overspisning
Andre spiseforstyrrelser
Desuden findes nervøs tvangsspisning uden vægtregulering. Det kaldes i amerikansk fagsprog Binge Eating Disorder, BED.

Optagethed af kost, figur og vægt er en naturlig del af tilværelsen for mange mennesker. For nogle er det en forudsætning for at udøve idræt eller erhvervsaktivitet som dans eller modelarbejde. Det er ikke i sig selv sygeligt at fokusere på kroppens ydre fremtoning eller på mad og spisning. Men optagethed af dette i en sådan grad, at det skubber andre ting til side, kan udgøre en fare for, at det kan ende i en spiseforstyrrelse. At kunne se, hvornår det sunde bliver sygt, er vigtigt når man skal gribe ind i en begyndende sygelig adfærd.

Undersøgelser viser, at 0,4 - 1 pct. af unge piger/kvinder udvikler anorexia nervosa, og op mod 3-4 pct. udvikler bulimia nervosa. Sygdommene hører til de mest udbredte, alvorlige lidelser blandt unge kvinder. Men sygdommene kan forekomme i alle aldersgrupper. De er ca. 10 gange så hyppige hos piger som hos drenge, hvorfor sygdommene ofte overses hos drenge.

Man mener, at mere end hver fjerde unge pige/kvinde vægtregulerer i udtalt grad. Op til 29 pct. af unge piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de har risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse. Det gælder kun for nogle få procent af unge mænd.

Mange faktorer spiller ind
Der eksisterer ingen simple forklaringer på, hvorfor nogle mennesker udvikler spiseforstyrrelser.

Medvirkende forhold kan være af både kulturel, social, personlighedsmæssig, biologisk og genetisk art. Meget tyder på, at nogle af sygdommene er kulturelt bestemt, idet de hyppigst ses i samfund med en vestligt inspireret livsstil. Antallet af anoreksitilfælde synes at være konstant, mens forekomsten af bulimi øges.
Tidligere mente man, at anorexia nervosa var en overklassesygdom. I dag ses begge spiseforstyrrelser i alle sociale lag.

Flere kommer i behandling i dag end tidligere. Det skyldes dels en øget opmærksomhed om sygdommene og dels den nævnte stigning i antallet af bulimitilfælde.
Fokus på mad, krop og vægt
I det moderne samfund er der meget fokus på mad, krop, slankhed og sund livsførelse. Samtidig er samfundet præget af skønhedsidealer, der ensidigt fremhæver det slanke langlemmede look, som kun få er udstyret med fra naturens side.
Sideløbende stilles der øgede krav til det enkelte individ om disciplin og kontrol over sig selv og tilværelsen. Hos mange ligger der desuden et betydeligt forventningspres om succes i livet. For nogle bliver mad problematisk og "syndigt". Mad kobles i højere grad sammen med risiko for udvikling af fedme og hjertesygdomme end med nydelse og livsglæde.

Meget tyder på, at unge, der føler, at de ikke i tilstrækkelig grad, kan leve op til egne og andres forventninger, udvikler lavt selvværd og forsøger at kompensere for en indre usikkerhed og utilfredshed med sig selv ved at kontrollere kroppen.

Kroppens udvikling
Fysiske og psykiske ændringer er en del af børns og unges udvikling. Allerede fra 11-12-års alderen oplever mange børn kropslige forandringer, som påvirker deres selvbillede. Udseende og andres vurdering får stigende betydning. Selv små afvigelser i det ydre kan spille en stor rolle for selvfølelsen.

Børn kommer i puberteten på lidt forskellige alderstrin. Pigerne udvikles 1-2 år tidligere end drengene. Der kan være op til syv års forskel i fysisk udvikling mellem den tidligst udviklede pige og den senest udviklede dreng i samme klasse. De kropslige ændringer sker parallelt med en psykisk og social udvikling, men ikke altid i samme tempo. Følelser og modenhed følger ikke nødvendigvis med udseendet. Både tidlig og sen pubertet kan være problematisk og give anledning til følelse af at være anderledes og medføre social isolation eller mobning.

For nogle børn er de fysiske og psykiske ændringer skræmmende og angstprovokerende. Piger, der er tidligt udviklede, har således øget risiko for spiseforstyrrelser. Det er derfor vigtigt at fortælle børnene, hvad der sker med kroppen og det indre liv, når puberteten nærmer sig - og være opmærksom på, hvordan unge har det med deres pubertet.

Hvorfor specielt piger?
Der er intet eksakt svar på, hvorfor spiseforstyrrelser langt overvejende rammer unge piger/kvinder. Forklaringerne søges i teorier om, hvordan drenge og piger udvikler sig og indgår i relationer med andre.

Piger definerer sig oftest primært i forhold til andre mennesker, og søger nærhed og relationer. Drenge definerer sig oftest primært i forhold til aktiviteter og handlinger.

Samtidig er pigers selvbillede tit mere afhængigt af, hvad andre mener om dem. De vil gerne undgå negative reaktioner, er mere usikre på sig selv og bevidste om, hvordan de virker på andre. Dermed bliver de mere optaget af "at blive holdt af".

For at undgå negative vurderinger og for at reducere den indre usikkerhed er piger ofte mere følsomme og opmærksomme på at følge de gængse idealer og standarder for skønhed og ydre fremtoning. Samtidig er idealerne for drenge anderledes.

I det omfang pigerne har svært ved at leve op til omverdenens krav og forventninger, forsøger nogle at skabe en identitet gennem kontrol over nogle få elementer i tilværelsen. Spisning og vægtkontrol bliver redskaber til at vise, at de har styr på tingene.

Det normale har vide rammer
Unge på samme alder varierer betydeligt i vægt - specielt i puberteten. Der er stor forskel både i højde og drøjde.

Fra 2-års alderen og frem til puberteten vokser piger og drenge 5-6 cm om året. I puberteten, som i gennemsnit starter i 11-års alderen for piger og i 13-års alderen for drenge, øges den årlige vækst til 7-10 cm for piger og 10-12 cm for drenge.

Væksthastigheden aftager 1-2 år herefter. For piger ved tidspunktet for den første menstruation. En 11-årig pige vejer i gennemsnit 38 kg og måler 147 cm og en 14-årig vejer i gennemsnit 53 kg og måler 164 cm. På få år øges vægten altså med over 30 pct. og højden med ca. 14 pct. Børns BMI* stiger fra 15-16 kg/m2 i 6-års alderen til 20-21 kg/m2 i 15-års alderen. Piger stiger forholdsmæssigt mere i vægt end drenge.

*BMI er et mål for kroppens fedtindhold.
Det udregnes som vægten i kg divideret med højden i meter i anden potens.
Energirestriktion, kaotisk spisning, stærkt overdreven motion eller andre forsøg på unødvendig reduktion af vægten kan få alvorlige følger for pubertetsudviklingen og kroppens produktion af kønshormoner. Det er normalt, at kroppens fedtindhold øges synligt ved de første tegn på pubertet.

Mange unge er uvidende om de naturlige forandringer, der sker med kroppen i puberteten. Det ændrede udseende tolkes derfor som et begyndende tegn på fedme, der fejlagtigt søges bekæmpet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen