Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser

En spiseforstyrrelse er udtryk for manglende evne til at mestre indre og ydre konflikter. Den kan defineres som en forstyrret måde at tænke og handle på, når det gælder forholdet til mad, krop og vægt.

Der skelnes mellem forskellige former for spiseforstyrrelser:
Anorexia nervosa - Anorexi - nervøs spise-vægring
Bulimia nervosa - Bulimi - nervøs overspisning
Andre spiseforstyrrelser
Desuden findes nervøs tvangsspisning uden vægtregulering. Det kaldes i amerikansk fagsprog Binge Eating Disorder, BED.

Optagethed af kost, figur og vægt er en naturlig del af tilværelsen for mange mennesker. For nogle er det en forudsætning for at udøve idræt eller erhvervsaktivitet som dans eller modelarbejde. Det er ikke i sig selv sygeligt at fokusere på kroppens ydre fremtoning eller på mad og spisning. Men optagethed af dette i en sådan grad, at det skubber andre ting til side, kan udgøre en fare for, at det kan ende i en spiseforstyrrelse. At kunne se, hvornår det sunde bliver sygt, er vigtigt når man skal gribe ind i en begyndende sygelig adfærd.

Undersøgelser viser, at 0,4 - 1 pct. af unge piger/kvinder udvikler anorexia nervosa, og op mod 3-4 pct. udvikler bulimia nervosa. Sygdommene hører til de mest udbredte, alvorlige lidelser blandt unge kvinder. Men sygdommene kan forekomme i alle aldersgrupper. De er ca. 10 gange så hyppige hos piger som hos drenge, hvorfor sygdommene ofte overses hos drenge.

Man mener, at mere end hver fjerde unge pige/kvinde vægtregulerer i udtalt grad. Op til 29 pct. af unge piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de har risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse. Det gælder kun for nogle få procent af unge mænd.

Mange faktorer spiller ind
Der eksisterer ingen simple forklaringer på, hvorfor nogle mennesker udvikler spiseforstyrrelser.

Medvirkende forhold kan være af både kulturel, social, personlighedsmæssig, biologisk og genetisk art. Meget tyder på, at nogle af sygdommene er kulturelt bestemt, idet de hyppigst ses i samfund med en vestligt inspireret livsstil. Antallet af anoreksitilfælde synes at være konstant, mens forekomsten af bulimi øges.
Tidligere mente man, at anorexia nervosa var en overklassesygdom. I dag ses begge spiseforstyrrelser i alle sociale lag.

Flere kommer i behandling i dag end tidligere. Det skyldes dels en øget opmærksomhed om sygdommene og dels den nævnte stigning i antallet af bulimitilfælde.
Fokus på mad, krop og vægt
I det moderne samfund er der meget fokus på mad, krop, slankhed og sund livsførelse. Samtidig er samfundet præget af skønhedsidealer, der ensidigt fremhæver det slanke langlemmede look, som kun få er udstyret med fra naturens side.
Sideløbende stilles der øgede krav til det enkelte individ om disciplin og kontrol over sig selv og tilværelsen. Hos mange ligger der desuden et betydeligt forventningspres om succes i livet. For nogle bliver mad problematisk og "syndigt". Mad kobles i højere grad sammen med risiko for udvikling af fedme og hjertesygdomme end med nydelse og livsglæde.

Meget tyder på, at unge, der føler, at de ikke i tilstrækkelig grad, kan leve op til egne og andres forventninger, udvikler lavt selvværd og forsøger at kompensere for en indre usikkerhed og utilfredshed med sig selv ved at kontrollere kroppen.

Kroppens udvikling
Fysiske og psykiske ændringer er en del af børns og unges udvikling. Allerede fra 11-12-års alderen oplever mange børn kropslige forandringer, som påvirker deres selvbillede. Udseende og andres vurdering får stigende betydning. Selv små afvigelser i det ydre kan spille en stor rolle for selvfølelsen.

Børn kommer i puberteten på lidt forskellige alderstrin. Pigerne udvikles 1-2 år tidligere end drengene. Der kan være op til syv års forskel i fysisk udvikling mellem den tidligst udviklede pige og den senest udviklede dreng i samme klasse. De kropslige ændringer sker parallelt med en psykisk og social udvikling, men ikke altid i samme tempo. Følelser og modenhed følger ikke nødvendigvis med udseendet. Både tidlig og sen pubertet kan være problematisk og give anledning til følelse af at være anderledes og medføre social isolation eller mobning.

For nogle børn er de fysiske og psykiske ændringer skræmmende og angstprovokerende. Piger, der er tidligt udviklede, har således øget risiko for spiseforstyrrelser. Det er derfor vigtigt at fortælle børnene, hvad der sker med kroppen og det indre liv, når puberteten nærmer sig - og være opmærksom på, hvordan unge har det med deres pubertet.

Hvorfor specielt piger?
Der er intet eksakt svar på, hvorfor spiseforstyrrelser langt overvejende rammer unge piger/kvinder. Forklaringerne søges i teorier om, hvordan drenge og piger udvikler sig og indgår i relationer med andre.

Piger definerer sig oftest primært i forhold til andre mennesker, og søger nærhed og relationer. Drenge definerer sig oftest primært i forhold til aktiviteter og handlinger.

Samtidig er pigers selvbillede tit mere afhængigt af, hvad andre mener om dem. De vil gerne undgå negative reaktioner, er mere usikre på sig selv og bevidste om, hvordan de virker på andre. Dermed bliver de mere optaget af "at blive holdt af".

For at undgå negative vurderinger og for at reducere den indre usikkerhed er piger ofte mere følsomme og opmærksomme på at følge de gængse idealer og standarder for skønhed og ydre fremtoning. Samtidig er idealerne for drenge anderledes.

I det omfang pigerne har svært ved at leve op til omverdenens krav og forventninger, forsøger nogle at skabe en identitet gennem kontrol over nogle få elementer i tilværelsen. Spisning og vægtkontrol bliver redskaber til at vise, at de har styr på tingene.

Det normale har vide rammer
Unge på samme alder varierer betydeligt i vægt - specielt i puberteten. Der er stor forskel både i højde og drøjde.

Fra 2-års alderen og frem til puberteten vokser piger og drenge 5-6 cm om året. I puberteten, som i gennemsnit starter i 11-års alderen for piger og i 13-års alderen for drenge, øges den årlige vækst til 7-10 cm for piger og 10-12 cm for drenge.

Væksthastigheden aftager 1-2 år herefter. For piger ved tidspunktet for den første menstruation. En 11-årig pige vejer i gennemsnit 38 kg og måler 147 cm og en 14-årig vejer i gennemsnit 53 kg og måler 164 cm. På få år øges vægten altså med over 30 pct. og højden med ca. 14 pct. Børns BMI* stiger fra 15-16 kg/m2 i 6-års alderen til 20-21 kg/m2 i 15-års alderen. Piger stiger forholdsmæssigt mere i vægt end drenge.

*BMI er et mål for kroppens fedtindhold.
Det udregnes som vægten i kg divideret med højden i meter i anden potens.
Energirestriktion, kaotisk spisning, stærkt overdreven motion eller andre forsøg på unødvendig reduktion af vægten kan få alvorlige følger for pubertetsudviklingen og kroppens produktion af kønshormoner. Det er normalt, at kroppens fedtindhold øges synligt ved de første tegn på pubertet.

Mange unge er uvidende om de naturlige forandringer, der sker med kroppen i puberteten. Det ændrede udseende tolkes derfor som et begyndende tegn på fedme, der fejlagtigt søges bekæmpet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Afhængighed

De fleste mennesker forbinder misbrug og afhængighed med rusmidler såsom narkotika, tobak og alkohol, men afhængighed er mere end det.
Selv om afhængighed defineres som regelmæssig indtagelse af bestemt stof, behøver dette ikke være et stof i klassisk forstand. Afhængighed kan også komme til udtryk i sociale relationer. Nogle oplever en for voldsom afhængighed af andre mennesker og er ikke i stand til at tage tilstrækkeligt vare på sig selv. Andre oplever afhængighed af sex, og hvis denne afhængighed ikke tilfredsstilles i parforholdet, kan trangen være så stor, at den afhængige – på trods af kærlighed til sin partner – søger uden for parforholdet.Vores kommunikationsmidler og medier åbner desuden op for nye typer teknologisk afhængighed. Flere bliver f.eks. afhængige af chat- og sexsider på Internettet og mange oplever afhængighed af computerspil.
Mange menneskers misbrug starter som en del af et socialt fællesskab, men udvikler sig til et misbrug, efterhånden som trangen bliver stærkere og evnen til at styre indtagelsen svækkes. Andres misbrug starter som en form for selvmedicinering, f.eks. i tilfælde af angst, depression, sorg eller krise.Selv om afhængighed har mange ansigter, kan man sammenfattende sige, at det drejer sig om en uhensigtsmæssig adfærd, som den afhængige ikke kan lade være med at udleve. Afhængigheden kan påføre den afhængige fysisk skade og er uhensigtsmæssig, idet den forhindrer den afhængige i at indgå i forhold til andre på en sådan måde, som anses for acceptabel i vores kultur. Den afhængige kan derfor opleve følelsen af isolation og ensomhed.
Fordi afhængighedsadfærd ikke anses som værende socialt acceptabelt i vores kultur og forbindes med kontroltab og manglende evne til at administrere sit eget liv, er der ofte forbundet en del skyld, skam og benægtelse i forbindelse med misbruget. Den afhængige bliver måske vred, når han/hun konfronteres med sit misbrug og bortforklarer, lyver eller fortier sit misbrug.Det kan derfor også være svært at erkende sit misbrug over for sig selv.Alle mennesker oplever afhængighed til en vis grad. Vi er afhængige af mad, drikke, menneskelig kontakt og omsorg. Men afhængighed kan også opleves som et problem i nogle sammenhænge.
Når afhængighed bliver til et misbrug eller overforbrug, der alene har kortsigtede positive konsekvenser, så bliver afhængighed også til et problem.
Ifølge WHO er »en misbruger den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til:
mærkbare psykiske forstyrrelser
nedsat fysisk sundhed
ødelagte menneskelige relationer
manglende evne til at fungere socialt og økonomisk
Konsekvensen af misbrug er altså omfattende. Men hvornår er man misbruger (eller afhængig i negativ forstand)?Afhængighedssyndromet ifølge WHODiagnosen afhængighedssyndrom benyttes, når en person i sin adfærd opfylder de kriterier, som fremgår af diagnosesystemet ICD-10 (»International Classification of Deseases«), der er udarbejdet af Verdens Sundheds Organisationen, WHO.En person lider af et afhængighedssyndrom, når 3 eller flere af følgende kriterier har været til stede inden for et år:
Stoftrang
Kontroltab
Abstinenssymptomer
Toleranceudvikling (må have mere af stoffet for at opnå samme virkning som tidligere)
Indskrænkning af øvrige interesser
Vedvarende brug trods skadelige/uheldige følger
Første skridt på vejen er erkendelsen af dit misbrug. CityTerapis psykologer kan herefter hjælpe og støtte dig til at komme ud af dit misbrug.

Selvværdskursus

Hvorfor gå på kursus i at få mere selvværd?
Kurset ”Styrk dit Selvværd” lærer dig at tænke, handle og føle positivt og konstruktivt. Både når det gælder dig selv og andre. Det giver dig mulighed for at være glad og stolt over dig selv som den du er. Du vil analysere mindre på om andre mon kan lide dig, og du vil ikke længere sammenligne dig negativt med andre. Når dit selvværd vokser, får du mere overskud til at tro på dig selv og du vil blive bedre til at kommunikere hvad du ønsker, uden at have dårlig samvittighed. Et højt selvværd giver indre ro og balance i de ting du foretager dig – og det giver harmoni at turde leve det liv, du i virkeligheden ønsker at leve!
Hvordan tænker du om dig selv?
Hvis du lider af lavt selvværd sluger dine negative tanker al din energi og det forhindrer dig i at få udrettet det du gerne vil i dit liv. Sådan føler, handler og tænker du, når du har en negativ opfattelse af dig selv:Du tænker: ” jeg er ikke god nok til andre”, ”jeg kan ikke gøre det ligeså godt som de andre”, ”de andre kan ikke lide mig”.Dine handlinger: Du er passiv, stille og tilbagetrukket, så du ikke bliver set og vurderet for meget. Eller lige modsat, så overkompenserer du ved at være larmende og fylde meget, for at andre ikke skal opdage hvor usikker du i virkeligheden er.Dine følelser: Du er ked af det, trist, modløs, opgivende og har en følelse af utilstrækkelighed og tomhed.
Kurset ”Styrk dit Selvværd” kan frigøre dig fra dine negative tanker og bekymringer om hvordan du tror andre tænker om dig – det giver meget mere plads til, at du kan udnytte dit potentiale og alle dine positive egenskaber!

Kurset løber over 6 onsdage kl. 17.00 - 19.00 (Ingen undervisnig i uge 42)
Start: 19. august 2009
Slut: 23. september 2009
Underviser: Rikke Mørup
Sted: Bredgade 36E, 1260 København K

Tilmelding: http://shop.cityterapi.dk/selvvaerdskurser-36/

Familieterapi

Det er svært at lave om på andre mennesker. Man kan højest lave om på sig selv og sin egen adfærd. Det er derfor optimalt at flere personer deltager i terapien, så de samlet kan opleve hinandens følelser og bevæggrunde og herigennem få en opfattelse af hvordan eventuelle ændringer i interaktionen skal ske. I terapien er det psykologens opgave at sørge for, at alle familiemedlemmer oplever at have mulighed for at udtrykke sig og blive lyttet til.

Udgangspunktet for familieterapi er, at det ofte er hele familiens problem, når én i familien har det skidt. Familien opfattes som et sammenhængende system, hvor ét familiemedlems adfærd påvirker adfærden hos de andre familiemedlemmer. Det er derfor i familiens indbyrdes samspil at mulige løsninger skal findes. Når én person forandres, medfører det derfor også forandringer hos de andre familiemedlemmer, og på den måde ændres familiens samspil.

Formålet med familieterapi er at hjælpe familiens medlemmer til en bedre forståelse af sig selv og hinanden. Terapiens indhold og målsætninger, der defineres i et samspil mellem familien og psykologen, kan ændres efter behov i forløbet. I det terapeutiske rum skabes et bedre overblik over situationen i familien, og der oparbejdes flere ressourcer og fokuseres på nye løsningsstrategier og -muligheder.

Børn er ofte de første familiemedlemmer, som viser tegn på mistrivsel. Når børn ikke rigtig trives i deres hverdag, kan årsagen være forældrenes manglende samarbejde og forståelse. I familieterapi er det desuden afgørende at anerkende, at den samlede families trivsel er de voksnes ansvar. I forløbet opdager forældre ofte hvor ihærdigt deres børn hjælper dem med at trives. Sommetider er det alt for meget hjælp, børnene giver, hvilket resulterer i, at de påtager sig et umenneskeligt stort ansvar.

Stedfamilier ses ofte i et familieterapeutisk forløb. Stedfamilien er anderledes end kernefamilien, fordi den har flere medlemmer, der skal kunne fungere indbyrdes. En sådan ”stor-familie” kan naturligvis medføre både fordele og ulemper. En af ulemperne kan være det enkelte familiemedlems manglende overblik og overskud til at agere i et ofte indviklet familienetværk.

Efter den første familiesamtale vil terapeuten kunne vejlede forældrene med hensyn til det videre forløb. Det er ikke en forudsætning, at børnene deltager i samtlige sessioner. Uden børnene kan psykologen gennem parterapi hjælpe forældrene til et bedre indbyrdes forhold.

Familieterapi kan ofte være gavnlig i tilfælde med følgende problematikker:

• Usikkerhed som forældre
• Konflikter i familien og stedfamilien
• Problemer med børn og delebørn
• Konflikter i parforholdet
• Den nye stedfar eller stedmors manglende accept fra børnene
• Stedmor eller stedfars opfattelse af at være uvelkommen i familien
• Den fraskilte forælder føler skyld overfor børnene
• Jalousi mellem tidligere og nuværende ægtefæller
• Skilsmisse
• Relationer i den sammenbragte familie
• Sorg og krise hos børn og voksne

Parterapi

Parterapi kan være en hjælp i mange parforhold hvor der mangler det liv og den glæde og nærhed, som kendetegner et godt og varmt forhold. Gnisten er væk, og ofte er begge ulykkelige over magtkampene, men ved ikke, hvad der skal til for at ændre det. Hver for sig er parterne tilbøjelige til at placere skylden - årsagen til smerten - hos den anden… Det er imidlertid ikke personerne, men derimod samspillet, der er skurken og derfor også samspillet, som skal ændres for igen at få gnisten til at springe.

Vores erfaring fra parterapi er, at der bag problemerne næsten altid ligger manglende forståelse af hinanden og manglende indlevelse i hinandens verden. Varmen og nærheden dukker op, når der opstår forståelse og indføling.

Kærlighed og parforhold

Parforhold og kærlighed rummer mulighed for, at man som menneske oplever de største glæder såvel som de største sorger. Sider af følelseslivet og kroppen, som man ikke tidligere har opdaget, kan blive vakt til live, når man kommer tæt på og rører hinanden dybt.

Problemer

Der kan opstå problemer i forbindelse med f.eks. børneopdragelse, seksualitet, behovet for afstand og nærhed eller forskellige opfattelser af, hvordan man skal få hverdagen og parforholdet til at fungere. Hvis de samme problemer vender tilbage igen og igen uden at blive løst, kan de efterhånden føles utålelige.

Evner til samliv

Kærlighed er ikke nok. Det kræver også samlivsevner at få et parforhold til at fungere. Når problemerne opstår, kan det være en stor tilfredsstillelse at udvikle evnen til samliv i stedet for at afvikle parforholdet. Forståelse, indlevelse og klar kommunikation kan løse mange tilsyneladende uløselige problemer og give mulighed for at leve mere afklaret med det, der ikke kan forandres.

Lavt selvværd

Selvværd - lavt selvværd
Det er imidlertid ikke alle, der har troen på sig selv, og det er her, vi begynder at tale om lavt selvværd.
Selvværd handler om den holdning eller det syn, man har på sig selv. Det handler om den værdi, man tillægger sig selv som menneske. I dagligdagen taler vi om at tro på os selv – tro på at vi er ok, tro på vores eget værd.Kernen i lavt selvværd er negative overbevisninger om en selv, eksempelvis ”Jeg er for tyk”, ”Jeg er grim”, ”Jeg er dum”, ”Jeg er ikke god nok” eller ”Jeg er kedelig”. Og det er sådanne negative tanker eller overbevisninger, der fører til følelsen af ikke at være særlig meget værd.Problemer med selvværdet kan komme til udtryk på forskellig vis: Nogle udvikler såkaldt ’pleaser’ adfærd og søger konstant at tilfredsstille omgivelserne. Andre udvikler en fjendtlig indstilling til omverdenen og kræver højlydt, at der tages hensyn til dem.En tendens til at sammenligne sig selv med andre er noget man ofte ser hos personer med lavt selvværd. De måler deres egen værdi ud fra, hvad de mener, andre tænker om dem. Andres meninger tillægges derved større betydning end deres egne.Det kan være svært at forstå, at man kan have lavt selvværd, hvis man er god til sit arbejde, har en dejlig familie, spændende fritidsinteresser, og de ydre rammer i det hele taget synes at være i orden. Her kan det hjælpe at tænke på selvtillid og selvværd som to forskellige ting. Selvtillid kan handle om specifikke evner, f.eks. ”Jeg er god til at stå på ski”, hvor selvværd handler om en grundlæggende tro på mig som person, ”Jeg er god nok”. Man kan sagtens på en og samme tid have tillid til sine egne evner og kompetencer på visse områder, men ikke til sit eget værd som person.Ofte overlapper lavt selvværd med andre problematikker. Eksempelvis ses det tit i forbindelse med angst, depression, spiseforstyrrelser, kriser, jalousi og parforholdsproblemer.Det lave selvværd kan imidlertid også i sig selv være årsagen til, at man føler uro og bekymrer sig om alt muligt forskelligt eller bare aldrig er rigtig tilfreds med sit liv.Det lave selvværd er en forståelig reaktion på det, man har oplevet i sit liv. Enten tidligt eller senere i livet – eller begge dele. Typiske oplevelser, der kan bidrage til lavt selvværd er afvisning, svigt, kritik, mangel på ros, interesse og varme eller at være udenfor.Vi arbejder med at opbygge dit selvværd, så du finder dine styrker og kompetencer, dine gode sider i det hele taget. Vi arbejder med, at du kan bruge dig selv og øver dig i at kende og bruge dit eget værd. Et styrket og udviklet selvværd hjælper dig til at stå igennem svære situationer og mindsker din usikkerhed eller indre tvivl.

Hvornår hjælper terapi?

I udgangspunktet kan man sige, at terapi hjælper, når du er motiveret for at udfordre dig selv med dine problemstillinger.

Man kan selvfølgelig være i tvivl om den problemstilling man har, kan afhjælpes gennem et samtaleforløb. På hjemmesiden her finder du overordnede temaer som typisk fremkommer i et terapeutisk forløb, hvad enten det har været udgangspunktet for samtalerne eller ej.

Det er vores erfaringer og opgave, at samtaleforløb ikke ender ved samtalen, men omsættes til velovervejet konkrete handlinger, der fører positiv forandring med sig.

På forskellige tidspunkter i livet står man overfor forskellige udfordringer.

Første møde med en psykolog kan være i barndommen, hvis der er konflikter i hjemmet eller i skolen.

Senere eller i forbindelse med ovenstående kan det handle om oplevelsen af svigt og som følge heraf oplevelsen af at ens selvværd forringes.

Når man er ung er man ofte sårbar og mange har den opfattelse, at det grundlæggende problem tager sit udgangspunkt tidligt i livet, men at man først senere i livet ser, hvor alvorlige konsekvenser det får for ens handlemod og handlefrihed.

Målet med samtalerne er, at udfordre dine nuværende tanker og handlinger og udforske konstruktive alternativer, der kan bidrage til at opløse de problemer du oplever at have.

Hvordan foregår terapi?

Her i huset baserer terapien sig på samtaler.

Man kan ikke i udgangspunktet sige, om et forløb er langvarigt eller kortvarigt. Der er sikkert nogle tendenser afhængig af problemets karakter og måden man taler om det på. Men det vil være tendenser med så stor variation, at det ville være for risikabelt at sætte ord på, fordi det kan medføre urealistiske håb eller forventninger til ens eget samtaleforløb. Vi anbefaler, at du tager snakken om forløbet med din psykolog – Vær nysgerrig og stil spørgsmål - Hvad kan du forvente? Hvad skal I tale om? Hvad kan du gøre? Hvad kan psykologen gøre?

Psykologen stiller typisk en række spørgsmål, der kan have til formål at afsløre problemets ophav, effekt og opløsning. Man kommer således til at tale om både fortid, nutid og fremtid – en vægtning der varierer fra problemstilling til problemstilling og fra psykolog til psykolog.

Udgangspunktet for et godt forløb er dels, at du har en god fornemmelse og trives sammen med din psykolog. Herudover er det væsentligt, at sætte ord på de oplevelser og udfordringer du har, for i samarbejde med psykologen at udfordre dine tanker og handlinger.

Mange har rigtig svært ved at sætte ord på problemet og især løsningen og det er her psykologens metode og tilgang hjælper en på vej. At sætte ord på er et godt første skridt på vejen mod den positive forandring.

Når ordene er sat på, er udfordringen at etablere en tryghed i situationen, så man tør tage næste skridt og handle på ordene for at komme en afklaring eller forandring nærmere.

Trygheden etableres dels i samtalen og dels i introduktionen af redskaber som man formulerer sammen med psykologen. Disse omsættes efterhånden til handlinger i hverdagen uden for det terapeutiske rum.

Et samtaleforløb bygger sig således op omkring et samarbejde mellem dig og psykologen.